Investeringssvindel er blevet en voksende forretning for de kriminelle. I første halvår af 2026 mistede danskere 88,9 millioner kroner til investeringssvindel, fordelt på 1.145 registrerede sager. I 70,6 procent af sagerne indgik kryptovaluta.
Det er selvfølgelig mange penge. Men jeg synes egentlig, at det mest interessante spørgsmål er, hvorfor investeringssvindel virker så godt. For det er næppe sådan, at 1.145 danskere pludselig har glemt alt om sund fornuft.
Forestil dig, at du ser en annonce på Facebook om en investeringsmulighed, hvor en kendt dansker tilsyneladende fortæller om sine erfaringer. Det ser professionelt ud, og måske fortælles der om andre danskere, som allerede har tjent gode penge.
Du klikker og udfylder dine oplysninger, og kort efter bliver du ringet op af en person, som lyder som en rigtig investeringsrådgiver. Du bliver forklaret, hvordan investeringen fungerer, og måske får du adgang til en professionel hjemmeside, hvor du kan følge dine penge.
Det er her, svindlen bliver interessant. For den forsøger ikke bare at snyde dig. Den forsøger at få din hjerne til at føle, at det hele er troværdigt.
Vi mennesker bruger andre mennesker som genvej, når vi skal vurdere, hvad der er rigtigt at gøre. Hvis mange andre allerede har gjort noget, føles det mindre risikabelt at gøre det samme. Det kaldes social proof.
Det er en ganske praktisk mekanisme i hverdagen, men den kan også misbruges. Hvis svindleren fortæller, at andre allerede har tjent store beløb, eller bruger en kendt persons ansigt, bliver historien lettere at tro på. Den kendte person fungerer som en slags lånt troværdighed.
Den anden mekanisme er naturligvis vores forhold til penge. Hvis nogen fortæller os, at vi kan tjene rigtig mange penge, bliver vi interesserede. Hvis vi samtidig får at vide, at muligheden ikke varer evigt, bliver det endnu sværere at lade være.
Det kender vi også fra aktiemarkedet. Når en aktie pludselig er steget voldsomt, og alle taler om den, kan vi begynde at være mere optagede af, hvad vi går glip af, end af om investeringen faktisk er attraktiv. Det er FOMO – fear of missing out.
Svindleren behøver derfor ikke kun at sælge dig en investering. Han kan også sælge dig frygten for at gå glip af den.
Problemet bliver endnu større, når du først har investeret. Hvis du har sat 10.000 kroner ind og på skærmen kan se, at de nu er blevet til 12.000 kroner, har du fået bekræftet, at din beslutning var rigtig.
Her kommer confirmation bias ind i billedet. Når vi først har truffet en beslutning, leder vi lettere efter information, der bekræfter den, end efter information, der afkræfter den.
Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle ofre fortsætter med at indbetale flere penge. De vil gerne have, at den første beslutning skal vise sig at være rigtig, og svindleren kan bruge det til at få endnu flere penge ud af dem.
Finans Danmark fortæller ligefrem, at nogle ofre bliver instrueret i, hvad de skal sige til banken, hvis banken spørger ind til overførslerne.
Det er måske det mest interessante ved hele historien. Svindleren behøver ikke nødvendigvis få dig til at gøre noget, der strider fuldstændig mod din normale adfærd. Han skal bare kombinere nogle af de mekanismer, som vi alle sammen bruger.
Vi følger andre mennesker. Vi lytter til personer, vi har tillid til. Vi bliver fristet af muligheden for et højt afkast, og vi bryder os ikke om at gå glip af en god mulighed. Når vi først har truffet en beslutning, har vi samtidig en tendens til at lede efter tegn på, at vi gjorde det rigtige.
Det er ikke tegn på, at vi er dumme. Det er tegn på, at vi er mennesker.
Hvis investeringssvindel i høj grad handler om at påvirke vores beslutninger, handler beskyttelsen ikke kun om at være bedre til at gennemskue svindlerens historie. Det handler også om at skabe nogle små barrierer, som gør det sværere for vores første indskydelse at bestemme. Jeg ville derfor have fem helt enkle regler, hvis jeg skulle beskytte mig selv mod investeringssvindel.
1. Tjek, hvem du faktisk investerer hos. Før du overfører penge, så undersøg om virksomheden er registreret hos Finanstilsynet eller hos den relevante myndighed i det land, hvor virksomheden hører hjemme. Det kan for eksempel være FCA i Storbritannien eller SEC og FINRA i USA. En professionel hjemmeside er ikke det samme som en reguleret virksomhed.
2. Søg uden for svindlerens eget univers. Hvis alle oplysninger om investeringen kommer fra den hjemmeside, den rådgiver eller de links, du har fået af virksomheden selv, har du egentlig bare fået den samme historie fortalt flere gange. Søg efter uafhængige omtaler og anmeldelser, og se også efter advarsler fra myndigheder.
3. Tal med din bank, før du overfører pengene. Det gælder især, hvis du bliver bedt om at sende penge til en ukendt platform, en udenlandsk konto eller en kryptoplatform. Banken kan måske se nogle af de tegn, som du selv har svært ved at få øje på, fordi du allerede er blevet begejstret for investeringen.
4. Lav en personlig 24-timers regel. Hvis nogen forsøger at få dig til at træffe en investeringsbeslutning hurtigt, så gør det modsatte. Vent et døgn, før du overfører penge. Det er faktisk et lille stykke adfærdsdesign, du kan lave for dig selv: Du bygger en pause ind mellem påvirkningen og beslutningen.
5. Vær ekstra skeptisk, hvis nogen fortæller dig, hvad du skal sige til banken. Det bør være et af de tydeligste advarselstegn. Hvis en såkaldt rådgiver instruerer dig i, hvilken forklaring du skal give banken om en overførsel, er det ikke længere bare et spørgsmål om en investering, du skal undersøge nærmere. Så er der god grund til at stoppe op.
For måske er den vigtigste regel af dem alle, at du aldrig skal træffe en vigtig investeringsbeslutning, mens en anden forsøger at bestemme tempoet for dig. Det gælder i øvrigt ikke kun ved svindel. En af de bedste måder at beskytte sig mod sin egen hjerne på er nogle gange ganske enkelt at give den lidt mere tid.
Indlægget Når din hjerne hjælper svindleren blev først udgivet på Hulemandens.
