På det seneste har der været en del opmærksomhed omkring Robert Kiyosaki, manden bag Rich Dad Poor Dad. Bogen er solgt i mere end 44 millioner eksemplarer og har gjort Kiyosaki til en af de mest kendte personer inden for privatøkonomi.
Nu er det især hans gæld, der skaber overskrifter. Kiyosaki har selv fortalt, at han har omkring 1,2 milliarder dollar i gæld. Det lyder voldsomt, når man samtidig har bygget en karriere på at lære andre mennesker at blive økonomisk uafhængige.
Men historien er mere nuanceret end overskrifterne antyder. De 1,2 milliarder dollar er ikke et almindeligt personligt lån. Gælden er i høj grad knyttet til ejendomsinvesteringer, som Kiyosaki ejer sammen med andre.
Det er derfor heller ikke det samme som at sige, at Kiyosaki personligt skylder 1,2 milliarder dollar.
Faktisk er der noget interessant ved historien. For hvis man ser på Kiyosakis investeringsfilosofi, har han i høj grad gjort det, han selv har anbefalet andre at gøre.
En af hovedpointerne i Rich Dad Poor Dad er, at man skal købe aktiver, der skaber indkomst, frem for ting, der løbende koster penge. Ejendomme, virksomheder og andre investeringer, der kan generere et cash flow, er ifølge Kiyosaki vejen til økonomisk frihed.
Han er samtidig en stor tilhænger af at bruge gæld til at købe disse aktiver. Hvis man kan låne penge billigt og købe noget, der giver et højere afkast end låneomkostningen, kan gælden være med til at øge ens formue.
Det er egentlig en ganske almindelig investeringslogik. Og det ser ud til, at Kiyosaki selv har brugt den i stor stil.
Jeg har set store formuer blive skabt via gearing. Men jeg har også set store formuer forsvinde, på grund af gearing.
Problemet opstår, når gearingen bliver stor.
Forestil dig, at du ejer ejendomme og andre aktiver for 10 millioner kroner og har lånt 6 millioner kroner. Du har dermed 4 millioner kroner i egenkapital.
Hvis værdien af dine aktiver falder 10 procent, er de nu 9 millioner kroner værd. Gælden er stadig 6 millioner, så din egenkapital er faldet til 3 millioner kroner.
Et fald på 10 procent i dine aktiver har altså reduceret din egenkapital med 25 procent.
Hvis aktiverne i stedet falder 30 procent, er de kun 7 millioner kroner værd. Så har du kun 1 million kroner tilbage i egenkapital. Et fald på 30 procent i aktiverne har dermed fjernet 75 procent af din egenkapital.
Det er bagsiden af gearing. Den forstærker både gevinster og tab.
Det er også derfor, jeg ikke synes, at historien om Kiyosakis gæld skal ende med konklusionen om, at hans råd er dårlige. Tværtimod. Han ser faktisk ud til i høj grad at have fulgt dem.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi andre skal gøre det samme i samme omfang.
Det minder mig lidt om det, man oplever som forælder. Man kan bruge meget tid på at fortælle sine børn, hvad de bør gøre, men på et tidspunkt opdager man, at de først og fremmest lærer af det, man selv gør.
Jeg tror, det samme princip er værd at have i baghovedet, når vi lytter til investeringsråd. Vi behøver ikke kopiere Kiyosakis handlinger for at tage hans grundlæggende råd alvorligt.
Jeg synes faktisk, at ideen om at købe aktiver frem for forbrugsgoder er en af de mere interessante pointer i Rich Dad Poor Dad. Der er stor forskel på at bruge sine penge på noget, der kan give et afkast i mange år, og på noget, der kræver løbende penge fra ens økonomi.
Men man skal samtidig huske, at gæld ændrer risikobilledet.
Så måske er min version af Kiyosakis råd lidt anderledes end hans egen. Køb gerne aktiver, der kan give et afkast. Brug gerne gæld, hvis du forstår risikoen og kan bære den. Men pas på med at geare dig så meget, at andre til sidst kan bestemme, hvad du skal gøre.
For når værdien af dine aktiver falder, renten stiger, eller banken ikke længere vil forlænge dit lån, kan det være nødvendigt at sælge på et tidspunkt, hvor du helst ville have ventet.
Og så er det ikke længere kun dig, der bestemmer over din investering.
Min eneste gearing sker på vore ejendomme, hvor vores belåning er på ca 46 %.
Mine investeringer er 100 % i aktier via indeksfonde, da jeg ikke selv tror jeg kan bidrage til afkastet ved at vælge aktier, men det ved du jo allerede, hvis du følger med her på bloggen 
Vores bil – som jo er et af den slags aktiver Kiyosaki advarer imod – har vi leaset over tre år.
Du kan læse mere om Kiyosakis gæld hos bl a Vanity Fair lige her.
Indlægget Hvad kan vi lære af Robert Kiyosakis gæld? blev først udgivet på Hulemandens.
