Denne gang handlede det om danskernes investeringer i SpaceX og om, hvorfor investorerne bliver ved med at holde fast, selv efter meget store kursudsving. Det gav anledning til en snak om nogle af de mekanismer, vi kender så godt fra investorpsykologien.
For SpaceX har ikke ligefrem været en kedelig investering. Efter en kraftig stigning faldt kursen på et tidspunkt 48 pct. fra toppen, for senere at komme tilbage omkring niveauet fra noteringen. Det er den slags udsving, der kan få de fleste investorer til at kigge lidt ekstra på deres depot.
Men de danske investorer ser ikke ud til at være flygtet.
Det interessante er, at der kan være flere forskellige forklaringer på, hvorfor man holder fast. Den oplagte er naturligvis, at man tror på SpaceX og selskabets langsigtede potentiale. Men investorpsykologien giver os også nogle andre forklaringer.
En af dem er vores modvilje mod at realisere tab.
De fleste har sikkert hørt udsagnet: “Det er først et tab, når du har solgt.”
Det er på sin vis rigtigt. Så længe aktien er i depotet, er tabet ikke realiseret. Men det ændrer ikke på, at pengene er væk. Hvis du købte for 100.000 kroner, og investeringen nu er 60.000 kroner værd, har du 40.000 kroner mindre, end da du startede. Om du sælger eller ej ændrer ikke på den økonomiske værdi, du har tilbage.
Alligevel kan det føles meget forskelligt.
Så længe tabet ikke er realiseret, kan man stadig forestille sig, at aktien kommer tilbage. Og det er en vigtig forskel. For hvis man sælger, bliver tabet definitivt. Hvis man beholder, lever håbet videre.
Det kan føre til den klassiske tanke: “Jeg venter bare, til pengene er hjemme igen. Så sælger jeg.”
Det er ikke nødvendigvis en rationel beslutning. Men det er en meget menneskelig beslutning.
Og SpaceX har samtidig en anden interessant dimension.
For når vi investerer i noget nyt og teknologisk spændende, køber vi ikke kun en aktie. Vi køber også en fortælling om fremtiden.
Det er noget, jeg synes er værd at have med, når vi taler om investorernes fascination af SpaceX. Der er noget ved nye teknologier, der får mange af os til at ville være med. Vi har en næsten frådende lyst til at være en del af det, når der sker noget, som potentielt kan ændre verden.
Det så vi med internettet. Senere med smartphones, kunstig intelligens og en lang række andre teknologier. Når noget bliver præsenteret som det næste store, er der mange, der gerne vil være med fra begyndelsen.
Og det kan sagtens være en del af forklaringen på, at man holder fast i en investering, selv når kursen bevæger sig voldsomt.
For måske er det netop næste store.
Når kursen så falder, står man med et valg. Man kan erkende, at investeringen ikke udviklede sig som håbet og sælge. Eller man kan fortælle sig selv, at det bare er et midlertidigt tilbageslag.
Det sidste er ofte nemmere, især hvis man stadig tror på historien.
Nu er SpaceX så igen kommet omkring niveauet fra noteringen. Og her opstår endnu en interessant psykologisk mekanisme.
For den investor, der har siddet med et tab, kan det være en lettelse at komme tilbage til udgangspunktet. Pludselig er muligheden for at komme ud uden det tab, man har været så tilbageholdende med at realisere, tilbage.
“Nu er pengene hjemme igen. Så skal jeg bare ud.”
Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor man ikke solgte tidligere.
Hvis aktien var et godt køb, da den stod i 100, burde den så ikke også være et godt køb, når den står i 100 igen? Og hvis man ikke ville købe den i dag, hvorfor ejer man den så?
Det er nogle af de spørgsmål, investorpsykologien kan hjælpe os med at stille.
Ikke fordi psykologi forklarer alt. Og heller ikke fordi det nødvendigvis er forkert at holde fast i en aktie, der er faldet. Det kan sagtens være den rigtige beslutning.
Pointen er snarere, at vi skal være opmærksomme på, om vores beslutning handler om virksomhedens fremtidige potentiale – eller om vores behov for at få ret i den beslutning, vi allerede har truffet.
Det er to meget forskellige ting.
Og måske er det netop derfor, SpaceX er så interessant som investeringscase. Ikke kun fordi selskabet beskæftiger sig med raketter, satellitter og teknologi, der kan ændre verden, men fordi investeringen også rammer nogle helt grundlæggende mekanismer i os som investorer.
Vi vil gerne være med, når noget stort sker.
Og når det så går den anden vej, vil vi meget gerne vente, til vi kan fortælle os selv, at vi havde ret hele tiden.
Du kan finde artiklen – kræver abonnement – her.
Indlægget Ekspert i investorpsykologi i Børsen blev først udgivet på Hulemandens.
