Der er meget fokus på den aktive investor. På den næste aktie, der kan stige voldsomt, på mulighederne i markedet og på at forsøge at købe og sælge på de rigtige tidspunkter.
Derfor synes jeg, at noget af det mest positive i Nordnets Investeringsundersøgelse 2026 er noget helt andet. Danske investorer ser nemlig ud til at være mere passive, end man måske skulle tro.
To ud af tre investorer placerer sig i den passive ende, når de bliver bedt om at beskrive deres egen investeringsstrategi på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt passiv og 10 er helt aktiv. Gennemsnittet er 3,2. Det hænger samtidig godt sammen med, at investorerne generelt har en lang tidshorisont.
Det synes jeg grundlæggende er positivt.
Ikke fordi en passiv strategi nødvendigvis er den rigtige for alle. Men fordi det kræver en vis disciplin at acceptere, at man ikke behøver at gøre noget hele tiden. Som investor kan man meget let komme til at tro, at man skal reagere på markedet, når kurserne stiger eller falder, eller når der kommer nye informationer, som får ens eksisterende investeringer til at se mindre attraktive ud.
Problemet er, at hver gang man handler, træffer man en beslutning om, at man ved noget, som markedet ikke allerede har indregnet. Det kan naturligvis være rigtigt, men det er svært at gøre konsekvent over mange år. For den private investor kan det derfor være en fordel at have en strategi, hvor man ikke hele tiden skal have ret.
Det interessante er, at investorerne i undersøgelsen også selv peger på den passive strategi, når de bliver spurgt om, hvad der faktisk har givet dem det bedste afkast. 52 pct. svarer, at den passive strategi har givet dem det største afkast, mens kun 6 pct. peger på den aktive strategi.
Det er selvfølgelig ikke det samme som at dokumentere, at den passive strategi har givet et højere afkast. Der er tale om investorernes egen vurdering, og undersøgelsen fortæller os ikke, hvad deres faktiske afkast har været. Men det er alligevel interessant, at investorerne selv oplever, at køb-og-hold har fungeret bedre for dem end den aktive strategi.
Det bliver endnu mere interessant, når man ser på tidshorisonten. Næsten halvdelen angiver nu en investeringshorisont på mere end 10 år, og det er en større andel end året før. Blandt de 26-35-årige og 36-45-årige er det mere end 62 pct., der angiver mere end 10 år.
Det er netop den kombination, jeg synes er interessant. En lang tidshorisont gør det mindre nødvendigt at reagere på de kortsigtede bevægelser på markedet, og en passiv strategi gør det samtidig lettere at fastholde investeringerne, når markedet bevæger sig imod én.
Men der er en lille krølle på historien.
For måske er danskerne ikke helt så passive, som de selv tror.
Undersøgelsen bygger på, hvordan investorerne selv beskriver deres adfærd. Og det er ikke nødvendigvis det samme som den adfærd, vi kan se, når vi kigger på, hvad de faktisk køber.
Et godt eksempel er SpaceX.
Nordnet oplyste i juli, at SpaceX i første halvår af 2026 havde fået flere nye danske ejere end nogen anden aktie. 15.685 danske Nordnet-kunder blev nye ejere af SpaceX, mens Novo Nordisk fik 13.752 nye ejere. SpaceX gik dermed direkte ind på førstepladsen over de aktier, der havde fået flest nye ejere blandt Nordnets danske kunder.
Det er svært helt at få det til at passe ind i billedet af den rolige passive køb-og-hold-investor.
Og det behøver der sådan set heller ikke være noget galt med. Man kan sagtens have en overvejende passiv portefølje og samtidig have lyst til at købe en enkelt aktie, man tror meget på. Men det illustrerer meget godt, at passiv og aktiv ikke nødvendigvis er to grupper, der lever hver sit liv.
Måske er virkeligheden snarere, at mange investorer har fået en mere passiv grundstrategi, men stadig bliver fristet til at afvige fra den, når der opstår en historie, som er interessant nok.
Og SpaceX er næsten et skoleeksempel på sådan en historie.
Der er dog grund til at tage konklusionerne med et vist forbehold. Undersøgelsen handler om Nordnets kunder og er faktisk heller ikke i udgangspunktet repræsentativ for dem.
De yngste kunder er kraftigt underrepræsenterede blandt respondenterne, mens de ældre er overrepræsenterede, og mænd fylder også mere blandt svarene end i kundebasen.
Nordnet har derfor vægtet data efter alder og køn, så de matcher kundebasen bedre. Det løser dog ikke nødvendigvis alle problemer ved en spørgeskemaundersøgelse.
Men det gør dem ikke til en undersøgelse af danskerne generelt.
Det er en vigtig forskel.
For Nordnets kunder er i forvejen mennesker, der har valgt at være kunder hos en online investeringsplatform. De har altså en interesse for investering, som næppe kan forventes at være identisk med den gennemsnitlige danskers. Og vi ved ikke, om de kunder, der vælger at svare på en undersøgelse om investering, adskiller sig fra de kunder, der vælger ikke at svare, på andre områder end alder og køn.
Det er også her, jeg synes, undersøgelsen bliver mere interessant end bare at konstatere, at danskerne er blevet passive. For vi ved fra adfærdsforskningen, at der kan være forskel på det, vi siger, vi gør, og det, vi rent faktisk gør. Det gælder også investering.
En investor kan sagtens opfatte sig selv som langsigtet og passiv, men samtidig handle mere, end vedkommende selv er klar over.
Det understøttes også af andre dele af undersøgelsen. 41 pct. svarer, at de oplever FOMO, når aktiemarkedet stiger kraftigt, og blandt de 18-25-årige er det næsten halvdelen. Det er svært at være helt immun over for følelsen af, at man er ved at gå glip af noget, når en aktie pludselig stiger kraftigt, og alle taler om den.
Samtidig er der noget positivt i, hvordan investorerne siger, de reagerer, når det går den anden vej. Hvis aktiemarkedet falder 25 pct., svarer langt de fleste, at de vil beholde deres investeringer, mens en betydelig del vil købe mere.
Det peger på, at den langsigtede tilgang ikke kun er noget, investorerne siger, når markedet går godt. Den kan også have betydning, når det bliver svært.
Jeg synes derfor, man kan læse undersøgelsen som et tegn på en investorkultur, der langsomt er ved at blive mere moden. Det handler ikke nødvendigvis om, at danskerne er blevet bedre til at finde de rigtige aktier eller forudsige markedet. Det kan i højere grad være, fordi flere har fundet ud af, at de ikke behøver at gøre så meget.
Det er også interessant i en tid, hvor mulighederne for at gøre mere bliver større. Sociale medier giver os hele tiden nye investeringsidéer, og AI gør det lettere at analysere aktier og porteføljer. Undersøgelsen viser da også, at de investorer, der er mest positive over for AI som investeringsværktøj, i højere grad er aktive investorer med kortere tidshorisonter. De passive og langsigtede investorer er mere afventende.
Det bliver derfor interessant at se, om den mere passive investeringskultur kan holde stand i en verden, hvor det hele tiden bliver lettere at gøre noget.
For det er måske i virkeligheden den største udfordring for den passive investor. Ikke manglen på information eller muligheder, men at der hele tiden kommer nye informationer og muligheder, som kan få én til at ændre sin strategi.
Jeg synes derfor, at det overordnede billede fra undersøgelsen er positivt. Flere investorer har en lang tidshorisont, mange beskriver sig selv som passive, og endnu flere peger på, at det netop er den passive strategi, de selv oplever har givet dem det bedste afkast.
Men jeg ville også tage det med et lille forbehold. Det er én ting at sige, at man er passiv. Noget andet er faktisk at være det, når SpaceX bliver børsnoteret, når markedet stiger kraftigt, eller når en ny aktie pludselig ser ud til at være den næste store mulighed.
Det er måske netop dér, den virkelige test af den passive investor ligger.
Vil du læse mere?
Du finder undersøgelsen fra Nordnet her.
Indlægget Det er godt, danskerne er passive blev først udgivet på Hulemandens.
