Hvis du spørger de fleste investorer, hvordan de vil beskrive 2020’erne, tror jeg, de fleste vil bruge ord som urolige, kaotiske eller usikre. Det føles næsten, som om verden har været i konstant krisetilstand.
Først kom Covid-19, hvor lande lukkede grænserne, virksomheder sendte medarbejdere hjem, og ingen vidste, hvor længe verden ville stå stille. Kort efter invaderede Rusland Ukraine, hvilket sendte energipriserne i vejret og skabte frygt for en større europæisk konflikt. Derefter vendte inflationen tilbage med en styrke, som mange økonomer havde afskrevet, og centralbankerne hævede renterne i et tempo, vi ikke havde set i årtier. Senere kom bankkriser i USA, Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, handelskrige mellem verdens største økonomier fyldte igen overskrifterne, og senest har konflikten mellem Israel og Iran fået mange til at spekulere på, om Mellemøsten står foran endnu en alvorlig konflikt.
Hvis man kun fulgte nyhederne, ville det næsten være mærkeligt ikke at tro, at aktiemarkederne måtte have haft det forfærdeligt.
Virkeligheden er bare en anden.
Ser man på de globale aktiemarkeder, har de – trods alle de dramatiske overskrifter – leveret ganske solide afkast gennem det meste af perioden. Det danske aktiemarked har været en undtagelse, blandt andet fordi Novo Nordisk fylder så meget i C25-indekset, men ser man ud over Danmarks grænser, tegner der sig et langt mere positivt billede.
Det rejser et interessant spørgsmål. Hvis markederne overordnet har klaret sig ganske godt, hvorfor er det så de færreste investorer, der tænker tilbage på 2020’erne som en god periode?
Prøv at tænke tilbage på de seneste fem år. Hvad husker du bedst?
Er det, hvor meget MSCI World steg i 2021?
Eller er det billederne af tomme supermarkedshylder, de daglige smittetal under Covid-19, kampvogne i Ukraine, overskrifter om rekordhøj inflation og tv-værter, der igen og igen fortalte, at “nu er verden forandret”?
Jeg tror godt, jeg kender svaret.
Vores hjerne er nemlig langt bedre til at huske dramatiske begivenheder end lange kurver på en graf. Det er heller ikke så mærkeligt. Som mennesker har vi gennem tusinder af år haft langt større gavn af at huske farer end af at huske, at alting gik nogenlunde som forventet.
Den mekanisme tager vi med os ind på aktiemarkedet.
Den graf, du ser nedenfor, har været med i både Når hulemænd investerer og Når hulekvinder investerer. Jeg bruger den ofte til foredrag, fordi den illustrerer en pointe, som jeg synes er både fascinerende og lidt tankevækkende.
Grafen viser udviklingen på det amerikanske aktiemarked gennem mere end 120 år. Undervejs er en række af datidens største kriser markeret. Der er verdenskrige, oliekriser, terrorangreb, finanskriser, pandemier og politiske chok. Da de udspillede sig, fyldte de alt. Mange investorer var overbeviste om, at netop deres krise var anderledes end alle de foregående, og der blev skrevet kilometer efter kilometer af avisartikler om, hvorfor denne gang ville blive anderledes.
Når vi ser tilbage i dag, er de fleste af begivenhederne reduceret til små markeringer på en graf.
Det betyder naturligvis ikke, at de var uvigtige. Tværtimod. Mange af dem ændrede millioner af menneskers liv. Men set gennem aktiemarkedets lange historie blev de fleste af dem blot endnu en udfordring, som virksomheder, forbrugere og økonomier fandt en måde at tilpasse sig.
Morgan Housel skriver i Same as Ever, at vi mennesker har en tendens til at fokusere på det, der ændrer sig, mens vi undervurderer det, der bliver ved med at være det samme. Nyheder handler næsten altid om forandringer. Ingen skriver en forside om, at virksomheder endnu en dag mødte på arbejde, udviklede nye produkter og solgte varer til deres kunder. Det er ganske enkelt ikke en god historie.
Det er derimod en god historie, når en ny virus lukker verden ned, eller når en præsident annoncerer en handelskrig.
Problemet er, at vores hjerne kommer til at forveksle det mest omtalte med det mest betydningsfulde. Inden for behavioral finance kaldes det availability bias. Vi vurderer sandsynligheden for fremtidige begivenheder ud fra, hvor let vi kan huske lignende begivenheder. Derfor kommer den aktuelle krise næsten altid til at føles større og mere afgørende, end den senere viser sig at være for en langsigtet investor.
Det paradoksale er, at den største udfordring som investor sjældent er at finde den rigtige fond eller den rigtige aktie. Den største udfordring er at ignorere alle de grunde, der hele tiden dukker op til at gøre noget.
Der vil altid komme en ny krise.
Der vil altid være en ekspert, som fortæller, at denne gang er anderledes.
Og der vil altid være en avisforside, som får det til at føles, som om det er nu, man bør sælge.
Historien viser bare, at de fleste af de overskrifter med tiden ender præcis samme sted som de mange kriser på grafen: Som en lille markering på en lang kurve, der fortsætter sin rejse opad.
Køb, slap af, og bliv rig.
Indlægget Hvor bliver alle kriserne af? blev først udgivet på Hulemandens.
