De seneste år har Magnificent 7 fyldt det meste af overskrifterne på aktiemarkedet. Apple, Microsoft, Nvidia, Amazon, Meta, Alphabet og Tesla har leveret ekstraordinære afkast og været den primære årsag til, at S&P 500 har udviklet sig så stærkt. Det har samtidig fået mange investorer til at stille et naturligt spørgsmål: Hvorfor investere i hele markedet, hvis det alligevel kun er syv selskaber, der trækker læsset?
Det er et relevant spørgsmål. Hvis en lille gruppe virksomheder står for størstedelen af afkastet, kan det virke logisk blot at investere i dem. Men det bygger også på en antagelse om, at de samme selskaber bliver ved med at være markedets vindere. Historien viser, at det sjældent er tilfældet.
Figur 1. Magnificent 7 i forhold til S&P 500
Figurtekst: Udviklingen i et ligeligt vægtet indeks af Magnificent 7-aktierne i forhold til S&P 500. En stigende kurve viser, at Magnificent 7 har klaret sig bedre end det brede amerikanske aktiemarked.
Grafen viser tydeligt, hvorfor Magnificent 7 har fået så meget opmærksomhed. Siden 2023 har de syv selskaber leveret markant bedre afkast end markedet som helhed. Havde man vidst det på forhånd, havde det naturligvis været en fordel kun at eje dem.
Problemet er bare, at investering altid foregår med udsigt gennem forruden – ikke bakspejlet.
For ti år siden var det nogle andre virksomheder, der dominerede markedet. Før det var det andre sektorer. Lederskabet på aktiemarkedet skifter løbende, og det er netop det, der gør det så vanskeligt at udpege morgendagens vindere.
En bred indeksfond forsøger ikke at løse den opgave. Den accepterer ganske enkelt, at ingen ved, hvilke selskaber eller sektorer der kommer til at skabe de højeste afkast de næste fem eller ti år. I stedet ejer den hele markedet og lader virksomhedernes vægt ændre sig i takt med deres betydning.
Det betyder, at du ikke skal træffe beslutningen om, hvornår du skal sælge teknologi og købe industri, finans eller sundhed. Den tilpasning sker automatisk.
Det kan også ses, når man ser på udviklingen i et ligeligt vægtet S&P 500 sammenlignet med det traditionelle markedsvægtede indeks.
Figur 2. S&P 500 Equal Weight i forhold til S&P 500
Figurtekst: Udviklingen i forholdet mellem S&P 500 Equal Weight og det markedsvægtede S&P 500. En faldende kurve betyder, at de største selskaber driver en større del af afkastet, mens en stigende kurve betyder, at flere virksomheder bidrager til udviklingen.
Grafen illustrerer, hvordan markedets lederskab ændrer sig over tid. I de senere år har de største selskaber fyldt mere og mere, hvilket også forklarer den enorme opmærksomhed omkring Magnificent 7. Samtidig viser de seneste bevægelser, at koncentrationen ikke nødvendigvis fortsætter i én retning. Historien er fuld af perioder, hvor markedets lederskab har flyttet sig fra én gruppe virksomheder til en anden.
Det afgørende er imidlertid ikke, om markedet bliver bredere i år eller næste år. Det afgørende er, at ingen ved, hvornår skiftet kommer.
Netop derfor giver det mening at eje hele markedet frem for at forsøge at gætte, hvem der bliver de næste vindere. En bred indeksfond sikrer, at du både ejer de virksomheder, der dominerer i dag, og dem, der kommer til at dominere i fremtiden.
Derfor ser jeg ikke Magnificent 7 som et argument imod brede indeksfonde. Tværtimod. De illustrerer, hvor svært det er at forudsige markedets udvikling. De fleste investorer kan udpege gårsdagens vindere. Det svære er at udpege morgendagens.
Og netop derfor foretrækker jeg at eje både gyngerne og karusellerne gennem en bred fond. Og jeg prøver ikke at gætte, hvem morgendagens vindere er, for jeg er ægte passiv investor!
Indlægget Gynger og karuseller – derfor bør du eje begge dele blev først udgivet på Hulemandens.
