I finans elsker man at gøre ting kompliceret. Bare tænk på ATPs investeringsmodel eller mængden af finansielle nøgletal. Det er næsten som i Kejserens Nye Klæder, bortset fra ingen tør sige “Men han har jo ingen tøj på?”
Lene Andersen fra Jyllands-Posten satte i går ord på et problem, som de fleste private investorer ikke engang ved, de har. For når de kigger på deres afkast i netbanken, er der en række komplicerede beregninger bag. Tal som finansfolk og matematikere er enige om er rigtige, men som logik ikke kan bakke op.
Banken kan nemlig vise et negativt afkast i procent, selv om du har tjent penge.
Ja, du læste rigtigt.
Det skyldes, at mange banker og investeringsplatforme viser det, der kaldes tidsvægtet afkast. Det er et matematisk korrekt mål. Men det er ikke nødvendigvis dit afkast.
Jeg har arbejdet i finans i mange år og har en finansiel uddannelse.
Og jeg må indrømme noget.
Jeg har aldrig for alvor forstået tidsvægtet afkast.
Ikke fordi jeg ikke kunne lære teorien. Men fordi det aldrig gav intuitiv mening. Jeg stolede på kollegerne, når de sagde: “Det er sådan, vi viser kundernes afkast.”
Hvis en erfaren rådgiver skal kæmpe for at forstå et nøgletal, hvordan skal en privat investor så kunne?
Forestil dig, at du investerer 100.000 kroner og har fået et positivt afkast på 15.000.
Du sætter yderligere 200.000 kroner ind og så falder markedet lidt, så din gevinst svinder til 10.000.
Din investering viser en værdi på 310.000 kr, men banken viser et negativt afkast, fordi det seneste fald i markedet ramte din store investering hårdere, end den oprindelige lille investering nåede at stige.
For kunden virker det absurd.
“Hvordan kan jeg have flere penge end før, når banken siger, jeg har tabt?”
Det er et helt rimeligt spørgsmål.
Tidsvægtet afkast er udviklet til at sammenligne investeringsforvaltere.
Det fjerner effekten af, hvornår kunden sætter penge ind eller tager dem ud.
Det er smart.
Hvis man er porteføljemanager.
Men hvis man er en privat investor, vil man typisk bare vide:
Det er det, pengevægtet afkast – eller den interne rente – forsøger at beskrive.
Det er investorens oplevede afkast.
Der findes en uskreven regel i finans.
Hvis noget er svært nok at forstå, må det være avanceret.
Jeg tror det modsatte.
Hvis noget ikke kan forklares på bagsiden af en serviet, er det sandsynligvis det forkerte at vise kunden først.
Da jeg i midten af 00’erne havde ansvaret for investering i en bank, skulle vi netop udvikle et værktøj, der kunne vise kundernes afkast. Her talte alle mine kolleger om det tidsvægtede afkast, og at det ville være det rigtige at kommunikere.
Mit argument om servietter og kompleksitet blev fejet af bordet, og jeg måtte acceptere at vise det tidsvægtede afkast.
Men måske skulle man skrotte det finansielle korrekte og i stedet vise noget, folk kan forstå?
Eller måske i stedet vise begge afkasttal? Så kan kunden selv vælge, hvilket de vil se. For de har begge hver deres funktion:
Det ene fortæller, hvordan investeringen klarede sig.
Det andet fortæller, hvordan du klarede dig.
Og for de fleste kunder er det sidste det vigtigste.
Indlægget Hvis det ikke kan forklares på en serviet, er det ofte ubrugeligt blev først udgivet på Hulemandens.
