Investeringsblog
9. juli 2026
Der findes en fejl, som tusindvis af danskere begår hvert eneste år omkring investering. De kommer ikke i gang. Ikke fordi de er dovne eller uansvarlige, men fordi de tror, de gør det rigtige. De venter.
De venter på, at aktiemarkedet falder. De venter på, at renterne finder et mere normalt niveau. De venter på, at der kommer lidt mere ro i verdensøkonomien. De venter på bedre tider. De venter på næste lønforøjelse. De venter på, at de får læst den næste bog om investering eller lyttet til endnu en podcast.
Og mens de venter, sker der én ting med sikkerhed.
De bliver ældre.
Det lyder banalt, men når det handler om investering, er alder langt vigtigere, end de fleste forestiller sig. Faktisk er den største fordel, du kan give dine penge, ikke nødvendigvis et højt afkast eller en genial aktieidé. Det er tid. Masser af tid.
Derfor siger man også, at time in the market beats timing the market. Oversat til dansk betyder det, at det er vigtigere, hvor længe dine penge er investeret, end om du rammer den perfekte dag at købe på. Det lyder næsten for simpelt, men det er en af de sandheder, som mange først opdager, når det er blevet for sent.
For lad os være ærlige. Ingen ved, hvordan aktiemarkedet ser ud om tre måneder. Heller ikke dem, der lever af at udtale sig om det. Til gengæld ved vi med ret stor sikkerhed, at renters rente bliver stærkere, jo længere tid den får lov til at arbejde.
Det er her, de fleste undervurderer effekten.
For at illustrere pointen har jeg lavet en beregner, hvor du kan sammenligne to personer. Du bestemmer selv, hvor meget de sparer op hver måned, hvilket afkast de opnår, og hvor gamle de er, når de begynder at investere. Derefter viser beregneren, hvordan deres formue udvikler sig frem til pensionsalderen.
Jeg prøvede at opstille et eksempel, som mange vil kunne genkende.
Den første person begynder som 25-årig og investerer 500 kroner om måneden. Den anden tænker, at økonomien nok bliver lidt bedre senere, så han venter ti år. Til gengæld investerer han 1.000 kroner om måneden – altså det dobbelte.
De mødes begge ved 67-årsalderen.
Hvis vi regner med et gennemsnitligt årligt afkast på 6 procent, ender den person, der startede tidligt, med 95.899 kroner mere end den person, der ventede. Selvom den sidste faktisk har sat dobbelt så mange penge ind hver eneste måned.
Prøv så at ændre afkastet til 10 procent.
Pludselig vokser forskellen til 987.521 kroner.
Næsten én million kroner.
Ikke fordi den første investor var bedre til at vælge aktier. Ikke fordi han kunne forudsige markedet. Men fordi han gav sine penge ti år mere til at vokse.
Det er renters rente i sin reneste form. Og det er derfor jeg siger, at den bedste dag at starte en investering på var i går og den næstbedste er i dag.
(1+r)^(1/12).Prøv selv at lege med tallene. Flyt startalderen et par år. Hæv eller sænk den månedlige opsparing. Skru lidt på det forventede afkast. Jeg tror, du vil blive overrasket over, hvor stor betydning tidspunktet for starten har.
En af de mest almindelige undskyldninger for ikke at investere er, at “lige nu virker markedet usikkert.”
Problemet er, at markedet næsten altid virker usikkert.
Hvis inflationen falder, bekymrer vi os om væksten. Hvis væksten stiger, bekymrer vi os om renterne. Hvis renterne falder, bekymrer vi os om geopolitik. Og hvis der endelig bliver stille, finder medierne hurtigt noget nyt, vi kan bekymre os om.
Det er derfor, markedet aldrig ringer med en klokke og fortæller, at nu er det det perfekte tidspunkt at købe.
Den klokke findes kun i vores fantasi.
Jeg har mødt mennesker, som har ventet på det rigtige tidspunkt i fem, ti eller femten år. Ironisk nok har de ofte brugt mere energi på at vente end på faktisk at investere.
Mange nye investorer tror, at den største risiko er et kursfald.
Det er selvfølgelig ubehageligt at se sine investeringer falde. Men hvis du investerer med en lang tidshorisont og spreder dine investeringer fornuftigt, har historien vist, at markederne har en imponerende evne til at komme igen.
Den risiko, vi taler alt for lidt om, er den usynlige risiko.
Risikoen ved aldrig at komme i gang.
Hvert år, du udsætter beslutningen, er et år, hvor dine penge ikke arbejder for dig. Det er et år, du aldrig får tilbage, og som renters rente aldrig får mulighed for at udnytte.
Det kan ingen investeringsstrategi kompensere fuldt ud for.
Noget af det smukkeste ved investering er faktisk, at du ikke behøver være rig for at komme i gang.
Tværtimod.
De fleste overvurderer betydningen af, hvor meget de investerer det første år, og undervurderer betydningen af, hvor mange år de investerer.
500 kroner om måneden virker måske ikke af meget. Men giver du de 500 kroner lov til at arbejde i 40 år, begynder de at opføre sig ganske anderledes, end de gjorde den første måned.
Det er lidt ligesom at plante et egetræ. Den første tid sker der ikke ret meget. Men når først rødderne har fået fat, vokser det år efter år uden, at du egentlig lægger mærke til det.
Hvis du går og venter på det rigtige tidspunkt, så er der en risiko for, at du venter på noget, der aldrig kommer.
Begynd i stedet med et beløb, du kan undvære. Det behøver hverken være 5.000 eller 10.000 kroner om måneden. Det vigtigste er ikke størrelsen på det første indskud.
Det vigtigste er, at du giver tiden en chance for at arbejde for dig.
For når det gælder investering, er tid ikke bare penge.
Tid bliver til penge.
Husk du finder andre beregnere under punktet Beregn i menuen
